Fri fragt i hele Danmark

Om os

Hvem er Kjær København egentligt?
Kjær København udvikler og forfiner designs baseret på det feminine og den raffinerede skandinaviske minimalisme med enkle og rå holdninger uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

Ambitionen er at give den klassiske garderobe og basic wear den opmærksomhed, det fortjener. Basic wear er essensen af garderoben, det er fundamentet. Det er den top, den tee eller endda den silkekjole, som man altid vender tilbage til. Derfor er Kjær Københavns raison d'être at udforske og udfordre basic wear, da det ofte bliver forsømt.

Der vil være i alt fire årlige kollektioner og den første kollektion kom i butikkerne april 2014. Selvskabet; Kjær København ApS blev stiftet i efteråret 2013 af Stine Kjær Kristensen og Thomas Martin Hansen med base i København, og håndteres indtil videre i det daglige af Stine Kjær samt et stærkt netværk af samarbejdspartnere. Stine Kjær er uddannet designteknolog fra TEKO Center Danmark og har altid haft en stor interesse og passion for mode. Hun har gennem de sidste 10 år arbejdet for nogle af de største modebrands i Danmark og har bl.a. været bosat i både London og Shanghai.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration og unikke tilbud